søndag den 6. juni 2010

Partikelfarce

Alle faste læsere af min blog vil vide, at jeg er ejer af en dieselbil, og at jeg har brokket mig en del over strafafgiften på dieselbiler uden partikelfilter. Mit humør bliver selvsagt ikke bedre, når det viser sig, at filtre til eftermontering slet ikke virker. Nu gør det pludselig ikke så meget, at Peugeot ikke kan levere et filter til min bil – i hvert fald ikke fra et miljømæssigt synspunkt. Min pengepung lider selvsagt stadig. Jeg vil have en regering, der fører en fremsynet miljøpolitik i stedet for at udstede dummebøder for forhold, som jeg ikke kan ændre på. Desværre tror jeg ikke, at hverken rød eller blå stue i stand til dette, så der er som altid kun en udvej: oplyst enevælde med mig som hersker!

onsdag den 17. marts 2010

Hvor får jeg nu mit tegneserie-fix fra?

Jeg kan godt lide nørdede tegneserier, men efter at UserFriendly er begyndt at genudgive gamle striber, læser jeg nu oftest kun xkcd. Dog vil jeg mene, at The Brads kunne være en værdig afløser for UserFriendly. Tag nu for eksempel denne stribe. Hvis du vil se et The Brads-arkiv, som er nemt at bladre i, så se her.

fredag den 12. februar 2010

Regionsfrihed for alle

Da DVDen blev opfundet, blev der indført et regionssystem, således at en DVD, der er købt i f.eks. Europa kun kan afspilles i Europa. Regionssystemet giver filmindustrien adgang til at gennemtvinge forskellige priser og udgivelsesdatoer for film i forskellige dele af verden. Denne tåbelighed kan man mene om, hvad man vil, men indtil 2002 havde jeg ingen problemer med dette system, for det er, som de fleste sikkert ved, meget nemt at hacke et DVD-drev til at være regionsfrit. Regionsfrie drev kan, som navnet siger, afspille film fra alle regioner, og dette gav mig total frihed til at indkøbe film, hvor jeg ville, og i Århus var der flere udmærkede butikker, som importerede film fra bl.a. USA. I 2002 blev specialimport af film fra andre regioner imidlertid forbudt i Danmark, takket være Brian Mikkelsen, der dengang var kulturminister. Imidlertid var der stadig firmaer i Tyskland, som tilbød specialimport, så film fra USA var stadig kun et par klik væk. Dette udnyttede jeg til at købe alle tre Ringenes Herre-film i deres "special editions" inden de blev tilgængelige på det danske marked. Lad mig understrege, at dette var (og er) fuldt lovligt, fordi privatpersoner stadig må importere film fra USA. Loven fra 2002 gælder kun butikker.

Lad os se på, hvilken situation det har bragt mig i idag. Jeg er for en gangs skyld blevet forkølet igen igen igen, og jeg tænkte, at jeg ville bruge mine sygedage på at gense Ringenes Herre-filmene. Men ak; DVD-drevet i min MacBook Pro er ikke regionsfrit, og der findes ikke noget firmware-hack til at gøre det regionsfrit. Drevet er endog så restriktivt, at jeg end ikke kan tilgå de krypterede data på disken v.hj.a. VLC eller lignende programmer. Drevet tillader kun fysisk adgang til DVDens data, hvis DVDens regions og drevets region stemmer overens. Jeg har kun et skift af DVD-region tilbage på drevet, inden det bliver låst fast til den sidst valgte region, så jeg kan ikke skifte regionen på drevet, fordi jeg gerne stadig vil kunne afspille film fra Europa. Så hvad skal jeg gøre? Købe filmene igen i Danmark, og støtte en usamarbejdsvillig filmindustri to gange? Købe et eksternt DVD-drev, som enten kan hackes regionsfrit eller sættes til at afspille film fra USA? Eller opgive at se filmene?

Jeg kunne i princippet blot tage min gamle Powerbook G4 frem, for den har et regionsfrit DVD-drev. Dens skærm er imidlertid så ringe, at jeg ikke vil se filmene på denne computer, men heldigvis findes der et program med navnet Mac the Ripper, som jeg kunne bruge til at rippe DVD-filmene over på den 1.5 TB USB-harddisk, som jeg har sluttet til mit trådløse access point. Herfra ville jeg så fremover kunne se filmene, streamet via mit trådløse netværk, eller jeg ville kunne kopiere filmene over på min bærbare og tage dem med mig. Løsningen ville tage tid, for det tager nok ca. 9 timer at rippe alle film (uden ekstra-materialet, som er ganske fyldigt og interessant).

Interessant er det, om denne fremgangsmåde er lovlig. DVDerne kan kun rippes, og deres indhold kun lægges over på en harddisk, hvis man bryder kopispærringen på DVDen. Heldigvis er det en gammelkendt sag, at krypteringen i DVD-kopispærringer er svag, og programmerne til at udføre kopiering af DVDer er mangfoldige, men den danske lovgivning om digital kopiering er jo desværre ret restriktiv, og det betyder at kopispærringer ikke må brydes. Så må jeg egentlig bruge programmet Mac the Ripper? Hvis man kigger på Kulturministeriets hjemmeside, så finder man en vejledning i, hvilke undtagelser der er fra forbuddet om digital kopiering. Jeg hæfter mig ved følgende formulering:

Du må gerne […] omgå eller bryde en kode eller kryptering på fx en dvd-film, en musik-cd eller netradio i det omfang, det er nødvendigt for at kunne se filmen eller lytte til musikken privat. Det er fx ikke ulovligt, at du bryder krypteringen på en dvd, hvis det er nødvendigt, for at du kan afspille dvd’en på din private pc ved hjælp af fx et Linux-styresystem.

Det ser jo ud til at omfatte min ovenfor foreslåede metode. Jeg er godt nok hæmmet af software/firmware i et usamarbejdsvilligt drev og ikke af et Linux-styresystem, men forskellen er vel den samme. Dårlig software er dårlig software. Imidlertid faldt jeg også over følgende:

Du må ikke […] bryde en kopispærring med henblik på fremstilling af en kopi af musik-cd’en eller dvd-filmen.

Med ordet "kopi", menes der sikkert en fysisk kopi på en DVD, men en kopi på en harddisk er vel også en kopi. Jeg må altså gerne bryde krypteringen, hvilket jeg ikke kan på min MacBook Pro på grund af drevet. Hvis jeg bryder krypteringen på min PowerBook, så skal filmen stadig blive på skiven, for jeg må ikke lave en kopi. Men den første undtagelse ekspliciterer, at jeg har ret til at se filmene på "min private PC", som lige nu primært er min Macbook Pro. Jeg kunne vælge at satse på, at jeg befinder mig i en lovlig gråzone, og håbe på at AntiPiratGruppen ikke kommer efter mig, så længe jeg ikke brænder kopier af filmene ud på nye DVDer og deler dem ud – og lad mig understrege, at jeg ikke har nogen intentioner om dette. Men hvis min fremgangsmåde rent faktisk er ulovlig, så må jeg konstatere, at jeg er forment adgang til at se film, som jeg har købt og betalt, med mindre jeg vælger et andet afspilningsapparat end mit foretrukne. Under alle omstændigheder vil jeg undersøge sagen nærmere, inden jeg foretager mig noget, for jeg har ikke lyst til at blive trukket i retten, og det ser ud til, at AntiPiratGruppen er på krigsstien her i Herning.

Hvornår mon der kommer en reform af copyright-lovgivningen, som giver nogle rettigheder tilbage til forbrugerne?

torsdag den 31. december 2009

Sikkerhed frem for alt?

Hvis du er diabetiker, epileptiker eller hjertepatient kan det muligvis være en god ide at undgå de sene forestillinger i Cinemaxx Århus.

Den 29. december var jeg i biografen i Cinemaxx Århus for at se Avatar 3D (21.20-forestillingen). Jeg sad på en af de midterste rækker langt ud i siden, fordi jeg havde været for længe om at få bestilt billetten. Omtrent 15 minutter inden filmen sluttede, cirka klokken 23.50, blev der pludselig en del uro i den anden side af salen. Nogle af biografgængerne stod bøjet over et eller andet på gulvet. Der blev råbt på en læge, og der blev i høj røst spurgt til, om nogle af de andre biografgængere havde "noget med sukker i". Det viste sig, at en af biografgængerne var faldet om, og at der var begrundet mistanke om, at han var ved at gå i insulinchok.

Jeg gik over for at se, om der var noget jeg kunne hjælpe med. En af biografgængerne var heldigvis læge, og nogen havde ringet 112 med det samme, men jeg hørte til min overraskelse, at ingen åbenbart havde været i stand til at få fat på biografens personale. Jeg løb ud af salen, og det viste ganske rigtigt, at der ikke var personale i hverken billetsalget eller slikbutikkerne. Da jeg sammen med et par andre tililende rykkede i nogle af dørene bag ekspeditionsdiskene, måtte vi konstatere, at disse alle sammen var låste. Efter nogle minutter bekvemmede en af de ansatte sig dog ud for at se, hvem det var, der rykkede i dørene – eller også var han bare på vej hjem; i forvirringen blev jeg aldrig rigtig klar over dette. Vi forklarede ham situationen, og efter tre yderligere minutter blev filmen, der nu var nået til rulleteksterne, stoppet og lyset tændt. På dette tidspunkt var der gået mellem ti minutter og et kvarter siden patienten inde i salen var blevet syg. Cirka samtidig med, at filmen blev stoppet, ankom ambulancefolkene, som var blevet guidet ind af andre biografgængere. Personalet havde jo ingen anelse om, hvad der foregik.

Da Falck-redderne ankom, viste det sig, at patienten i salen havde fået et ildebefindende og ikke et insulinchok, så heldet var åbenbart med ham. Da jeg næste dag ringede til Cinemaxx, for at forhøre mig om, hvorvidt det var muligt at få erstatning for billetten, således at jeg en anden gang kunne se de sidste 15 minutter af filmen, forsikrede den daglige leder af Cinemaxx Århus mig, at biografen nu vil stramme op på sine sikkerhedsprocedurer. Han havde allerede snakket med den læge, som havde tilset patienten på stedet, og jeg håber, at denne læge har fået sagt Cinemaxx's daglige leder et par sandheder. Jeg ser frem til, at procedurerne for nødstilfælde bliver strammet op, for jeg er ikke meget for at bevæge mig ind i en fyldt biograf, hvor ingen kan kontakte personalet i tilfælde af sygdom eller brand. Jeg vil i hvert fald vente et par uger med at bruge den erstatningsbillet, som jeg fik ud af min telefonsamtale.

tirsdag den 22. december 2009

Vinterdæk = vinderdæk

Jeg undrer mig i denne tid. Der er kommet cirka 10 centimeter sne i Århus, og fluks er alle indfaldsveje og ringveje blevet til parkeringspladser for biler med sommerdæk. I alle snedriver står der biler, lige fra minibiler til store, velvoksne firehjulstrækkere, som ikke kunne klare kampen mod iskrystallerne. Jeg har undrede mig i dag over alle disse ting, mens jeg kørte grinende forbi i min Peugeot 206 på mine fire Michelin Alpin A3-vinterdæk. Da jeg fik sat dækkene på omkring midten af oktober, var der 6 mm slidbane på fordækkene og 8 mm på bagdækkene. Fordi jeg er neurotisk/rettidigt omhyggelig, valgte jeg at få sat bagdækkene på som fordæk, hvorefter jeg fik sat to nye dæk på baghjulene (11 mm slidbane). Dette er et valg, som jeg ikke fortryder nu. Alle de, der sidder fast i en snedrive og venter på Dansk Autohjælp eller Falck, bruger forhåbentlig tiden på at tænke på, hvor glade de er for at have sparet 3500 kroner til et sæt vinterdæk, for hvis de ikke bruger al deres begrænsede mentale energi på sådanne tanker, må de godt nok føle sig dumme.

torsdag den 3. december 2009

Hvorfor hader fremtiden LHC?

Alle, der kender mig, ved, at jeg elsker teoretisk fysik højere end eksperimentel fysik. Faktisk har jeg overhovedet ingen kærlighed for eksperimentel fysik, fordi der er så meget bøvl med at få udstyret til at fungere. Når jeg læser om problemerne med Large Hadron Collider, så får jeg en fornemmelse af, at store eksperimenter indebærer store problemer. Den 19. september lækkede kølesystemet, hvilket quenchede en af de superledende magneter. I starten af måneden var der igen driftforstyrrelser, som var tæt på at resultere i et nyt magnetisk quench. I morges var den så gal igen. En del af strømforsyningen til LHC fejlede, men det meddeles, at der ikke er sket væsentlig skade på apparaturet. Når de danske netaviser får fat i denne nyhed, så skal vi sikkert igen til at høre om stakkels, forvirrede Holger Bech Nielsens påstand om sabotage fra fremtiden.

onsdag den 2. december 2009

Dommedag er (ikke) nær

Polemikken om Large Hadron Collider (LHC), sorte huller og jordens snarlige undergang er nok ikke fremmed for nogen. Da JP berettede om LHCs energirekord blev vi igen mindet om at "forskere" mener at maskinen kan forårsage jordens undergang. Artiklen blev oprindeligt bragt under rubrikken "Dommedagsmaskinen sætter verdensrekord". Journalisten havde fjumret rundt i, hvad der er forskellen på en engelsk og en dansk trillion, så jeg skrev følgende mail til hende.

Hej [journalist]

Jeg har læst din artikel på jp.dk

http://jp.dk/nyviden/article1903783.ece

Det er ikke korrekt, at Tevatronen kan levere en energi på 0.98 trillioner elektronvolt. Dens rekordenergi er 0.98 TeV, som betyder 0.98 tera-elektronvolt. Tera er en forstavelse, der betyder billion. Hvis du har dine informationer fra en amerikansk kilde, så er det nok her fejlen er opstået. På amerikansk hedder de store tal lidt noget andet.

Dansk million = Engelsk million
Dansk milliard = Engelsk billion
Dansk billion = Engelsk trillion
Dansk billiard = Engelsk quadrillion

osv.

Den korrekte energi for Tevatronen er altså 0.98 billioner elektronvolt. Det tal, du har angivet er en million gange for stort, og det er jo ikke så lidt.

Og så lige en anden ting. Jeg kan godt forstå, at det er relevant at nævne debatten om LHCs farlighed eller mangel på samme. Debatten har fyldt meget, og mange tågehoveder har argumenteret for farligheden, selv der hvert sekund foregår tusindevis af partikelsammenstød i den øvre atmosfære med langt større energi end "sølle" 7 TeV. Men må jeg ikke respektfuldt foreslå, at I holder op med at bruge ordet "dommedagsmaskinen" i overskrifter om LHC? Ved at bruge denne betegnelse læner I jer op af konspirationsteoretikeres fantasier og giver en form for autoritet til mennesker, der ikke kan argumentere videnskabeligt og rationelt for deres standpunkter. Jeg vil gerne foreslå ordet "partikelknuser" i stedet. Det har stadig en spektakulær klang, men beskriver samtidig også maskinens faktiske funktion.

Jeg ser frem til dit svar.

Mvh.
Mathias Neelen

Jeg var ret overrasket, da jeg fik følgende svar:

Kære Mathias
Mange tak for din mail - fejlen skulle gerne være rettet nu. Og du har helt ret - oversættelsen fra BBC's nyhed snød mig i farten. Tak for tippet.
Jeg har overvejet din "partikelknuser", og jeg køber den. Rubrikken er hermed ændret. Tak for din interesse i denne aftentime.
Mange hilsner
[Journalist]

Jeg har mange fordomme om danske videnskabsjournalister, men jeg må konkludere, at de i det mindste indrømmer, når de har lavet fejl. Og jeg er glad for, at rubrikken blev rettet, for jeg er træt af, at læse om "dommedagsmaskinen".